Smerter i nakken

Når leddene eller musklerne i nakken overbelastes, vil de på et tidspunkt, når irritationen er stor nok, reagere ved at musklerne spænder og derved begrænser leddenes bevægelighed. I lette tilfælde får man ikke decideret smerter i nakken, men mærkes kun som en let stivhed, særligt om morgenen. Senere udvikles en træt og øm fornemmelse - en fornemmelse af, at man ikke kan bære hovedet. Først senere kommer man til egentligt at mærke smerter i nakken. Når nakke-problemerne bliver tilpas alvorlige kan der, fuldstændig i stil med iskias, komme udstråling til armene. Det modsatte, med udstråling fra leddene i armenes led op mod nakken, kan ligeledes være tilfældet.

Behandlingen af spændinger og smerter i nakken er næst efter lænde- og iskiassmerterne det hyppigste problem, som behandles i klinikken - og ikke uden grund. Mange mennesker har efterhånden erfaret, at klinikkens behandling af disse symptomer giver en hurtig og holdbar bedring af tilstanden. Det skyldes, at vi i vid udstrækning gør brug af vores mange fagspecialer, så vi angriber problemet fra mange vinkler.

Piskesmældsskader - eller whiplash - er en ganske særlig type nakkeskader, som forårsager smerter i nakken. De optræder i forbindelse med kraftige påvirkninger af halshvirvelsøjlen, oftest som det forekommer ved automobiluheld. Det særlige består i, at påvirkningen er så kraftig, at der opstår skade på vævet. Det kan være alle grader af skade fra direkte brud på nakkehvirvlerne til mindre fibersprængninger i muskulaturen. Uanset graden af skade er det overordnede problem, at vævet skal hele op, og at der i den forbindelse dannes arvæv. Nu er arvæv ikke bare arvæv, men alt afhængig af hvordan skaden bliver behandlet, vil der dannes arvæv af mere eller mindre elastisk kvalitet. Jo mere elastisk, jo færre begrænsninger i bevægeligheden, og omvendt. Det stive arvæv giver anledning til symptomer, dels fordi kroppen registrerer et problem og spænder op i musklerne, og dels fordi nakken oftere arbejder i sine yderstillinger, hvor der nemmere sker beskadigelse af muskulaturen.

Undersøgelser har vist, at kiropraktisk behandling er en af de mest effektive behandlingsformer mod eftervirkningerne af piskesmældsskader. Den forsigtige frigørelse af de stive led og deres omgivelser, samt nøje instruks i øvrige forholdsregler, medvirker til at gøre arvævet så elastisk som muligt.

Mange mennesker med smerter i nakken og i f.eks. lænd, hofter eller knæ tror, at slidgigt er forklaringen på deres problemer. Det er faktisk langt fra altid tilfældet.

Slidgigtsprocessen påvirker i starten primært ledfladerne, som består af brusk. Disse flader tjener som følge af brusk-materialets egenskaber to hovedfunktioner. Dels er det meget glat, altså med ekstremt lille gnidningsmodstand. Dels er det fjedrende og således stødabsorberende. Prøv ved lejlighed, når du næste gang spiser et kyllingelår, at pille bruskkappen af lårbenshovedet. Klem materialet mellem fingrene og oplev, hvor fint det fjedrer. Ved slid bliver bruskfladerne både tyndere og mere ujævne. På trods af disse forandringer har flere undersøgelser gennem mange år vist, at det kun i de svære tilfælde er sliddet, som kan forklare smerterne.

Egentlig må slidgigt siges at være en misvisende betegnelse. Ordet gigt angiver nemlig, at der er tale om en betændelsestilstand i leddet, og det er ikke tilfældet i forbindelse med slidgigt. Der er blot tale om en nedbrydning af ledbrusken. Det vil, som alle ved, ske i stigende omfang med alderen, men kan også opstå i en tidlig alder ved overbelastning af et led over længere tid. Normalt vil kraftig brug af vores krop kun gøre den stærkere – også i ledfladerne, men unormal brug eller egentlige traumer kan fremskynde nedbrydningen.

Men hvad er det så, der forårsager smerterne? Selv om ingen kender det præcise svar på dette spørgsmål, tyder meget på, at mekaniske problemer er en stor del af forklaringen. Den forringede bevægelighed i et led skyldes normalt arvævs- og bindevævsdannelser omkring leddet, altså i ledkapslen, ledbåndene eller musklerne. Det kan enten dannes ved blødninger eller stilstand. Det vil sige, at et vrid eller stød, måske mange år tidligere, har skabt en ændret bevægelighed, som med årene kommer til at slide unormalt meget på leddet. Det kan også være stilstanden i forbindelse med et brud, hvor der har været anlagt gips, og hvor genoptræningen bagefter har været utilstrækkelig.

I begge tilfælde drejer det sig om at genskabe smidighed og bevægelighed i tide – helst inden leddet bliver slidt for voldsomt ned.

Læs også om:

Hovedpine og migræne

Smerter i armene

Smerter i benene