En række sportsskader er allerede nævnt under ”Løbeskader”, men kan optræde ved mange andre sportsgrene. Faktisk er det lidt svært at skille dem ad, fordi løb er en integreret del af de fleste sportsgrene.
Nedenfor vil vi beskrive nogle af de sportsskader, som ikke allerede er nævnt under ”Løbeskader”.
Ondt i lysken er en problemstilling, hvor vi selv synes, at vi har stor erfaring og glimrende resultater af behandlingen. Lyskesmerter kommer fra sportsskader med et komplekst problem og en stor faglig udfordring.
For idrætsfolk, som dyrker udholdenheds- sportsgrene som f.eks. maratonløb, er det ofte marginaler, der tæller. Ved problemer i brysthvirvelsøjlen vil der skabes en nedsat evne til at udvide brystkassen og dermed give en nedsat lungekapacitet. Rettelse af disse fejl sammen med vores sædvanlige helkropslige gennemgang kan være med til at sikre, at marginalerne er på ens side.
Hør vores kiropraktor Julie og kollega Daniel fortælle om smerter i lysken. (www.kiropraktoren.dk)
Smerter under forfoden er egentlig ikke decideret under kategorien sportsskader, men for sportsfolk giver den bare større begrænsninger. Der er flere forskellige årsager, både lokalt, men også længere oppe i bevægelseskæden, altså ankel og knæ. Der er oftest glimrende behandlingsresultater.
Knæskaderne, herunder f.eks. løberknæ og springerknæ ses bl.a. i mange sportsgrene, hvor der foretages hurtige skift af retning, såsom fodbold, håndbold, badminton og ikke mindst skiløb. Disse påvirkninger efterlader ændringer i knæenes normale mekanik, som medfører smerte og ofte også hævelse.
En sportsskade er en skade i muskler, sener, led eller ledbånd, som opstår i forbindelse med sport eller fysisk aktivitet. Sportsskader opstår ofte som følge af overbelastning, gentagne bevægelser, manglende restitution eller forkert teknik. I nogle tilfælde sker skaden akut, fx ved et vrid, fald eller pludselig bevægelse.
De mest almindelige sportsskader omfatter forstuvninger, fibersprængninger, seneskader og ledproblemer. Knæ, ankler, hofter, skuldre og ryg er særligt udsatte. Mange sportsskader udvikler sig gradvist og starter som lette smerter, der forværres, hvis belastningen fortsætter uden tilstrækkelig behandling eller pause.
Det er en god idé at søge professionel hjælp ved en sportsskade, hvis du oplever ét eller flere af følgende:
Smerter, der ikke forsvinder efter 5–7 dage, selv med ro og nedsat belastning
Gentagne sportsskader i det samme område
Smerter under eller efter træning, som bliver værre over tid
Hævelse, stivhed eller nedsat bevægelighed i led eller muskler
Smerter, der påvirker din præstation eller gør, at du ændrer din bevægelse
Pludselig opståede smerter efter et vrid, fald eller slag
Udstrålende smerter eller føleforstyrrelser, fx prikken eller nedsat kraft
Jo tidligere en sportsskade bliver vurderet, desto større er chancen for hurtigere heling og for at undgå, at skaden udvikler sig til et længerevarende eller kronisk problem.
Det afhænger af typen og graden af sportsskaden. Nogle skader kræver ro og aflastning, mens andre kan behandles sideløbende med tilpasset træning. Det er vigtigt ikke at ignorere smerter, da fortsat belastning kan forlænge helingstiden og øge risikoen for forværring af skaden.
En kiropraktor kan hjælpe med at undersøge og behandle sportsskader ved at identificere årsagen til smerterne. Behandlingen fokuserer på at forbedre ledbevægelighed, reducere muskelspændinger og genoprette normal funktion. Ofte kombineres behandlingen med øvelser, genoptræning og rådgivning, så du kan vende sikkert tilbage til sport.