Holisme og helkropsbehandling

Hos Kiropraktor.com er vi kendte for vores helkropsbehandling, som kan siges at være ‘holistisk’, fordi den tager udgangspunkt i en betragtning og behandling af kroppen som helhed - og ikke bare som sammensatte enkeltdele. Er vi så ‘holister’? Og hvad vil det i så fald sige?

Holisme

VI ser skoven for bare træer

Holisme er et populært ord i sundhedsverdenen. Ofte mødes det hos alternative behandlere, fordi de søger at imødekomme frustrerede patienters behov for at blive set og forstået som helheder. Indenfor den autoriserede del af sundhedsverdenen er det kun få, der kalder sig holister. Det skyldes ikke, at mange ikke gerne vil være det, men snarere at den samlede vidensmængde om kroppen er blevet så voldsom, at de fleste har været nødt til at koncentrere deres indsats indenfor et begrænset felt.

Bilder vi hos Kiropraktor.com os ind, at vi praktiserer holisme? Ja, det gør vi faktisk. I hvert fald med den modifikation, at vi er det, når det drejer sig om bevægeapparatet. Mere om det om lidt.

Lad os først se på de 3 faktorer, som kan stresse os mennesker. Psykisk stress er det mest kendte element, men dårlig kemi og forringet fysik er også faktorer, som kan stresse kroppen. For at en behandler i sandhed kan kalde sig holistisk, skal han/hun altså kunne dække patientens psykiske problemer, kunne overskue den kemiske status – ofte betinget af kosten – samt kunne evaluere kroppens fysiske tilstand. Selv ikke den dygtigste læge, kiropraktor eller alternative behandler kan overskue alt dette.

Derfor vil en selverklæret holist som oftest kun kunne dække enten det fysiske, kemiske eller psykiske felt.

Kiropraktorer håndterer patienternes fysiske problemer; mere præcist deres led og muskler. Men kan vi så glemme det kemiske og psykiske? Nej, bestemt ikke. Vores antenner er altid ude efter signaler, der kunne tyde på, at dele af patientens problem vedrører disse felter, og så er vi parate til at henvise til andre professionelle, som dækker disse emner.

Vores mission hos Kiropraktor.com er at prøve at være holister indenfor det felt, som kaldes ’bevægeapparatet’. Kommer du med f.eks. et knæproblem, vil vi selvfølgelig undersøge og behandle dit knæ. Vi ser det dog i den sammenhæng, som kroppen er – ja, vi undersøger faktisk alle kroppens led – uanset hvor ’geografisk’ begrænsede dine klager er. Vi ser kroppen som en helhed, der også skal behandles som sådan.

Vores ’helkropsteknik’ eller ’holistiske tilgang til kroppen’ har vi arbejdet med i næsten 40 år. Vi træner og forbedrer den løbende, og gennem årene har vi efterhånden fået så mange gode resultater, at vi ubeskedent vil kalde os HOLISTER.