Hvordan bruger jeg som arbejdsgiver firmaets sundhedsordning optimalt?
Sundhedsordninger for medarbejderne er nu om dage yderst udbredte. Faktisk har 2,5 millioner af de knap 3 millioner i Danmark en sådan forsikring. Der er en række forskellige dækningsmuligheder, og konsultationer hos kiropraktor er en af dem.
Langt de fleste ikke-lægelige behandlere har en vis grad af brugerbetaling, som medfører en social skævvridning, fordi de økonomisk dårligst stillede enten slet ikke har råd til en behandling eller må stoppe behandlingen, inden den er færdig. Derfor har vi behandlere, siden disse forsikringer kom frem, hilst dem velkomne, fordi de udligner noget at denne sociale skævhed.
Det er imidlertid mit indtryk, at brugen af forsikringerne kan optimeres væsentligt. Der burde tænkes meget mere forebyggelse og rettidig omhu.
Både forsikringsselskaber, arbejdsgivere, lønmodtagere og samfundet som sådan kunne høste væsentlig bedre gavn af ordningerne, hvis de blev brugt, før symptomerne havde vokset sig store. Bevares, jeg har ikke rå data til at bakke dette op, kun 40 års erfaring fra praksis. Men hvis der skulle sidde en PhD-spire eller et visionært forsikringsselskab derude, som leder efter et godt og samfundsnyttigt projekt at kaste sig over, så stiller de 25 medarbejdere hos Kiropraktor.com gerne op til dataindsamling.
Som ordningerne er skruet sammen lige nu, så bruges de til at hjælpe forsikringstagerne hurtigt og effektivt igennem f.eks. et hold i ryggen, som vi i det næste vil bruge som eksempel. Det er godt for den enkelte og det er godt for arbejdsgiveren, som relativt hurtigt får en produktiv og glad medarbejder tilbage. Problemet er blot, at rigtig mange mennesker af kulturelle årsager ikke beklager sig – og slet ikke sygemelder sig – ved de første symptomer. Dette gælder i særdeleshed mænd. De bider symptomerne i sig og vil måske over en længere periode være mindre effektive end normalt lige indtil den dag, hvor et egentligt lændehold nødvendiggør en sygemelding. Når først vi når dertil, kræver det flere behandlinger (læs: større udgifter for forsikringsselskabet) og udgifterne for arbejdsgiveren begynder at løbe opad. Både til løn til en sygemeldt medarbejder og som følge af det produktionstab, der naturligt følger.
Hvis vi antager, at det drejer sig om et større tømrerfirma, så har firmaet regelmæssigt haft firmabilerne til service på autoværkstedet, for i den sammenhæng er det anerkendt, at forebyggelse betaler sig. At forebyggelse også betaler sig for os mennesker, har nyere forskning faktisk vist. Forebyggelse betyder færre sygedage.
Så min opfordring er blot, at arbejdsgiverne og deres HR-afdelinger interesserer sig mere for sundhedsmæssig forebyggelse og opfordrer medarbejderne til at opsøge sundhedsfaglig assistance på et meget tidligere tidspunkt, end det er tilfældet i øjeblikket. Det vil først og fremmest være godt for den enkelte medarbejder og dennes familie, men antageligt også billigere for forsikringsselskabet og med garanti meget lønsomt for virksomhederne.
Det er lavthængende frugter. Pluk dem! Har du brug for at høre nærmere om, hvordan vi vil anbefale at bruge jeres sundhedsforsikring, står vi gerne til rådighed.
- Carsten Nøddeskou
