PRESSEMEDDELELSE

 Kirsten Sillehoved

Kirsten Sillehoved

 
 
Kirsten_Sildehoved_facebook_avitar kopi.jpg

Nye udfordringer

Efter 40 år som kiropraktor i Slagelse tager kiropraktor Kirsten Sillehoved nu fat på nye udfordringer i nye omgivelser.

Selv siger Kirsten: ”

Jeg har altid været flittig til at holde mig fagligt opdateret, men nu synes jeg, at jeg vil bruge de sidste år af mit arbejdsliv på at få endnu mere faglig inspiration. “

Som sagt så gjort. Efter at have skiftet tæpperne 14 gange i den nuværende klinik har Kirsten besluttet ikke at skifte tæppet endnu en gang. I stedet for at arbejde i een klinik, vil Kirsten fremover være at finde på to klinikker hos hhv. kiropraktor Carsten Nøddeskou i
Sorø (Kiropraktor.com) 3-4 dage om ugen samt hos kiropraktor Nis Alnor 2 halve dage om ugen.

”Selvom Jeg er 60+, har jeg bestemt ikke tænkt mig at læne mig tilbage og blot fortsætte mit virke på den viden og erfaring jeg har, men vil sætte fart i min læring. Jeg har, som alle behandlere, et ønske og en vilje til at gøre det bedst mulige for mine patienter. De fortjener
det bedste jeg kan give dem, så derfor har jeg en forpligtelse til ikke kun at holde min viden ajour, men også at øge den, og det føler jeg den kan blive på klinikkerne hos Carsten Nøddeskou og Nis Alnor ” fortsætter kiropraktoren.

Kirstens patienter vil selvfølgelig få den samme gode behandling, som de er vant til, men med de nye teknikker hun vil tilegne sig, hvor hun vil grave dybere ned i patienternes problem, finde årsager og sammenhænge, håber hun at kunne give en hurtigere og mere
varig løsning på deres problemer i led og muskler end hun tidligere har været i stand til.

Om forventningerne til sit nye arbejdsliv slutter Kirsten:

”Jeg glæder mig til mit nye arbejdsliv, som jeg forventer bliver både sjovt, udfordrende og spændende”.