






 |
Slidgigt
Egentlig må slidgigt siges at være en misvisende
betegnelse. Ordet gigt angiver nemlig, at der er tale om en
betændelsestilstand i leddet, og det er ikke tilfældet i forbindelse med
slidgigt. Der er blot tale om de ganske normale forandringer - altså
slid - som kommer ved daglig brug, men dog mest ved misbrug af vores led.
Bruskfladerne i leddene tjener to hovedfunktioner. Dette følger af
bruskmaterialets egenskaber. Dels er det meget glat, altså med ekstremt
lille gnidningsmodstand. Dels er det fjedrende og således
stødabsorberende.
Ved slid bliver bruskfladerne både tyndere og mere ujævne i
overfladerne. På trods af disse forandringer viser flere undersøgelser
gennem de sidste år, at det kun i de svære tilfælde er sliddet, som kan
forklare smerterne.
Men hvad er det så, der forårsager smerterne? Selv om ingen kender det
præcise svar på dette spørgsmål, tyder meget på, at mekaniske problemer
er en stor del af forklaringen. Kiropraktisk behandling er netop
målrettet mod korrektion af mekaniske problemer - altså problemer, der
har ændret på den normale bevægelighed i leddene.
Vores erfaring siger os da også, at når vi netop ser bort fra de helt
svære tilfælde af slidgigt, har kiropraktisk behandling en glimrende
virkning på ledsmerter – på trods af forekomsten af slidgigt.
|