Diagnose: Svangsenebetændelse (plantar fasciitis)
Hvad forståes med svangsenebetændelse?
Med betændelse i svangsenen (fascia plantaris) forstås en tilstand hvor svangsenen er irriteret/betændt(inflammeret). Svangsenen er meget vigtig ved afvikling af gang og løb, hvor den hjælper med at opsamle energi når den bliver belastet og svangen flades ud, hvorefter energien frigives igen i form af et godt afsæt. Den er essentiel i fodens pronation og vedligeholder fodsvangens stabilitet og balance.
Symptomer ved svangsenebetændelse
Patienter med svangsenebetændelse oplever snigende debut af smerter gennem flere måneder i hæl/mellemfod og svang. Det udvikler sig ofte kronisk og tilbagevendende. Smerterne mærkes oftest mest ved start af aktivitet som løb, gang og stående stilling, og smerterne aftager ved fortsat aktivitet, hvorefter de mærkes mere voldsomt sidst på dagen, eller den efterfølgende dag. Der kan også være tilfælde af kramper i foden. Smerterne aftager som regel ved hvile. Der er mange smerter om morgenen, hvor patienten lige skal gå lidt rundt før ømheden aftager.
Årsager til svangsenebetændelse
Svangsenebetændelse/problemer ses ofte i sammenhæng med andre fod/ankel eller underbensproblemer. Svangsenebetændelse er mest almindelig hos atleter, især langdistanceløbere og basketballspillere. Ses også tit hos midaldrende kvinder, også utrænede. Opstår sjældent ved akut traume men kan være en langtidskonsekvens af det. Andre muligheder er dårligt fodtøj, langvarig stående stilling, stramme dybe muskler under foden (flexorer), hårde overflader, aldring og overvægt.
Behandling
Akut bruges RICEM, kiropraktisk manipulation og massage udstrækning af fodens muskler samt styrketræning af disse.
Prognose
Kroniske tilfælde er som regel langsomme til at respondere på behandlingen, og kan i mange tilfælde vende tilbage. Akutte episoder burde bedre betragteligt indenfor 1-2 uger. Ved hælspore, se afsnit om hælspore.
